Mobbe- og trivselspolitik

Baggrund for princippet

Mangfoldighed – forskellighed er en resource

Du, jeg og vi i et forpligtende fællesskab

Tage mobning alvorligt

Mål:

Lærer børnene at forstå forskellen mellem harmløs drilleri og mobning.

Lærer børnene at agere og handle passende i disse situationer.

Det betyder at:

På skolen skelner vi mellem harmløs drilleri og mobning

Drilleri anser vi, som en fast, fundamental del af vores hverdag hvor ord og vittige bemærkninger afprøves, glæder, udfordrer og styrker relationer og venskaber på en kærlig måde.

Hvis drillerier bliver vedvarende, grænseoverskridende, systematiske på vores skole, hvor børnene ikke har mulighed for at gå væk, anser vi det som mobning og har følgende handleplan.

Skole forholder sig til digital mobning, som en særlig krænkende form for mobning, idet den ikke er begrænset af tid og sted. Endvidere ophører den ikke, fordi barnet går væk, ligesom den kan spredes til mange og ofte i offentlige rum i løbet af kort tid. Digital mobning vil derfor i et vist omfang indgå med særskilte indsatser i handleplanen

Handleplan i forbindelse med (akut) mobning

  1. Klasselæreren/den implicerede voksen tager en samtale med den elev, der er blevet mobbet.
  2. Klasselæreren/den implicerede voksne tager en samtale med den eller de elever, der mobber.
  3. Klasselæreren/den implicerede voksne tager kontakt til forældrene til de implicerede børn, og vurderer hvilke andre forældre der er relevante at involvere. Klasselæreren vurderer evt. sammen med AKT og skoleleder om det videre forløb. Det kan være inddragelse af klasseråd, forældremøde, PP-konsulenter eller andre samarbejdsparter.
  4. Klasselæreren/den implicerede voksne har ansvaret for at informere relevante afdelinger i dagtilbud/SFO/skole.
  5. I grove tilfælde af mobning inddrages skolemøder i SSP (social, skole, politi) i problemet.  Ovenstående plan er tænkt som et arbejdsredskab, hvor de enkelte punkter anvendes i rækkefølge eller efter behov.

Dagtilbuddets handleplan til fremme af trivsel:

I Børnehave og Vuggestue vægter vi arbejdet med trivsel højt. Når barnet trives lærer det, hvad det vil sige at være en god kammerat. Det lærer spilleregler til at kunne begå sig i et mangfoldigt samfund. Vi sætter fokus på trivsel for det enkelte barn.

For os handler det om:  God og tæt kontakt til barnet og familien – store og små begivenheder er vigtige 

  • Tid og nærvær i samspillet med børnene 
  • Børnefællesskaber – Vi har fokus på udvikling af børnenes fællesskaber, hvor alle kan føle sig trygge og skabe relationer til hinanden
  • Tiltag Vuggestuen  Det enkelte barn ses og høres 
  • Lære børnene at være rummelige – vise dem styrken ved venskaber og drage omsorg for hinanden 
  • Samtale med børnene om hverdagen og hjælpe dem med at sætte ord på tingene, og gøre dem bevidste om kropssprog  

Børnehaven 

Lære børnene at argumentere og være deltagende i snakke/konflikter 

Lade børn være børn og samtidig gøre dem bevidste om deres roller i forhold til hinanden

Børn med særlige behov 

Så snart barnet med særligt behov spottes, inddrages forældrene 

Barnet skal opleve, at de voksne er opmærksomme på dets trivsel  Fokus på adfærd, kontakt og trivsel (AKT) 

Tilrettelægge inkluderende læringsmiljøer, hvor der tages ekstra vare på barnets position i børnegruppen 

Sætte støtteforanledninger i værk lokalt i institutionen 

Inddrage tværfaglige samarbejdspartnere, såsom sundhedsplejerske, tale/hørepædagog, PP (pædagogisk psykologisk rådgivning) 

Altid inddrage forældrene i bekymringerne og skrue op for informationsniveauet til dem 

Alle har ansvar for at vi har det godt – Personale, børn og forældre

Tegn 

  • Jeg er en god kammerat og har venner
  • Jeg kender omgangsformen med andre 

Vi ser børn, der har omsorg/hjælpsomhed for hinanden og som accepterer hinandens forskelligheder  

Børnene tilegner sig nye færdigheder gennem børnehavetiden 

Børnene viser livsglæde og har mod på livet i Kærnehuset  Alle børn er aktive i fællesskabet

Hvordan inddrager dagtilbuddet forældrene i arbejdet med at fremme den sociale trivsel?

Gode vaner grundlægges tidligt og forældre kan gøre rigtig meget for at støtte op om fællesskabet, derfor søger vi at inddrage dem fra start. 

  • Ved at fortælle om hverdagen og om børnegruppen  
  • Ved at fortælle om barnets relationer til kammerater og opfordre til at lave legeaftaler
  • Ved at tale med forældrene om, at den gode trivsel fremmes ved, at forældrene støtter deres barn og viser forståelse for barnets følelser og dette kan være med til at fremme selvværdet hos barnet
  • Ved at gøre det attraktivt for forældrene at møde op til arrangementer. Ingen viser bedre end Mor og Far, at her er rart at være
  • Ved at forældre trygt kan komme til os med deres bekymringer 

Dagtilbuddet skal sikre sig, at forældrene føler sig mødte og taget alvorligt.